Se eksempel som pdf!
Læs Finansrådet artikel om netsvindel
På det seneste er en ny metode til afluring af betalingskortoplysninger blevet udbredt på internettet. Den nye metode fungerer ved, at kortholdere modtager en e-mail med en tekst, som oplyser dem om, at deres kort er blevet misbrugt, og at de ved at indtaste forskellige kortinformationer kan tilbageføre mulige misbrugstransaktioner samtidig med, at de sikrer sig mod fremtidigt kortmisbrug. Kriminelle står bag disse mails, og disse mails må under ingen omstændigheder besvares.
For at undgå afluring må man aldrig oplyse eller på anden må overdrage sin PIN-kode til andre. Den er 100 % personlig.
En bølge af Netbankangreb skyller jævnligt ind over landet. Fælles for alle dem, vi har set hidtil, er, at man som bruger kan og skal beskytte sig imod dem.
Nogle angreb kommer ind via mailen - disse angreb kan du beskytte dig imod med opdaterede antivirussystem og firewall. Andre angreb kan finde vej til din Netbank via huller i dit operativsystem eller browser. Disse huller er ikke kun kendte af hackerne, de er som regel også kendte af producenterne af operativsystemet og browseren, som hele tiden udgiver nye og opdaterede versioner, hvor hullerne er lukkede. Det er dit ansvar at sørge for, at du kører med opdaterede versioner.
Nogle brugere med uopdaterede systemer har oplevet, at når de ville logge på deres Netbank via et pengeinstituts hjemmeside, så fik de et andet skærmbillede end det forventede.
Man skal under ingen omstændigheder udfylde felterne. For brugeren ser det ud som om, at skærmbilledet kommer fra Andelskassen, da URL'en har et korrekt udseende. I dette tilfælde kan man dog se, at der er tale om et angreb ud fra, at man i danske netbanker aldrig vil forespørge om disse informationer, samt at teksten er markeret med rødt. Men det kan være svært at se for brugeren. Så det er meget vigtigt altid at beskytte sig, så skaden ikke sker.
Har du som bruger indtastet sine oplysninger i billedet, skal du øjeblikkeligt kontakte Andelskassen, som kan spærre det pågældende brugernummer. Først, når din pc er opdateret med de manglende sikkerhedsopdateringer i styresystem m.v, bør der bruges en ny adgangskode.
http://support.f-secure.com/enu/home/ols.shtml
http://www.kaspersky.com/virusscanner
Hvis du ikke ved scanning med antivirusprogrammerne m.v. kan finde virus, så bør du kontakte en lokal it-leverandør, som kan hjælpe med en reinstallering computeren.
Kilde : Finansrådet, BEC og CSIS der er Finansrådets tekniske samarbejdspartner i phishingsager. I regi af Finansrådet arbejdes der løbende sammen om til stadighed at sikre systemerne optimalt.
Ved mistanke om tab eller misbrug af betalingkort skal Andelskassen straks kontaktes. Spærring af betalingskort udenfor Andelskassens åbningstid kan ske til PBS på telefon 44 89 29 29.
Spørgsmål og svar på brug af Visa/Dankort kan læses på PBS hjemmesiden:www.betaling.dk

Illustration af Dorte Andersson: Nyttig små dyr -mikroorganismer